Indsigter fra Mindfulness Terapien: Del 2. At lytte dybt til et andet menneske

Jeg indleder altid en samtale med at spørge "hvorfor er du så her?". Men selvom alle mennesker er forskellige, får jeg alligevel altid den samme slags historie. Den ydre lidelseshistorie, som drejer sig om alt det der er udenfor den der fortæller.

Dvs. Historien om manden, konen, børnene, jobbet, chefen, kollegerne, vennerne, huset, pengene osv. Det er en meget vigtig historie og den er meget vigtig at håndtere, men det er kun halvdelen af historien. 

Efter et stykke tid kan jeg mærke at den ydre lidelseshistorie begynder at påvirke  fortælleren. Den svære historie begynder at skabe svære følelser indeni. Alle disse følelser fortæller den indre lidelseshistorie, eller mere præcist, hvordan mennesket i virkeligheden har det - aller inderst inde. 

Du kender det sikker i dagligdagen. Folk spørger dig hvordan det går og du fortæller om din ferie eller dit job (den ydre historie) men hvor tit bliver du spurgt "hvordan har du det, sådan i virkeligheden, inderst inde ven?" (den indre historie).

Det er terapeutens opgave at lytte til de to historier samtidigt. Hvis man kun lytter til den ydre lidelseshistorie vil hjælpen være begrænset til at omfatte strategier til at håndtere chefen, kollegerne, familien, økonomien og alt det andet ydre.

Selvom alt det ydre er vigtigt at få styr på, så er det i stresskontekst, kun symptombehandling set i forhold til det som foregår indeni personen.

Et menneske som oplever stress i en sådan grad at livet bliver uhåndterbart, har i min erfaring, altid en indre udfordring der oprinder meget længere tilbage i livet. En udfordring som er den virkelige årsag til det nuværende stress - også selvom personen i første omgang selv italesætter det som "nutidsstress".

Derfor skal vi ikke kun symptombehandle stress i nuet . Det vil være ligesom hvis vi gerne vil fjerne en mælkebøtte fra vores have og vi kun hiver blomsten op. Hvad sker der 14 dage efter - en ny blomst vokser op. Derfor må vi have roden op, så problemet løses og aldrig kommer igen.

Det er her den indre lidelseshistorie kommer ind. Når jeg kan mærke den indre historie kommer frem, så spørger jeg altid "hvordan mærkes den svære historie du fortæller?. Hvordan mærkes den i kroppen?" Det næste der sker er at personen kigger lidt undrende på mig og gentager "krop, hvad mener du?"

Det betyder at personen ikke er i kontakt med kroppen og når man ikke er det, kan man ikke mærke sin egen indre lidelseshistorie - man mærker stress symptomerne, men man kan ikke mærke hvordan man sådan virkelig har det inderst inde.

De sidste 10 år i mindfulness terapien har det været min opgave at hjælpe folk med at komme i kontakt med deres eget indre liv og at inspirere dem til at finde sit helt eget sprogbrug for deres følelser og indre verden. Det er den eneste måde hvorpå vi i realiteten kan hjælpe at andet menneske, nemlig ved at hjælpe dem med at se sig selv og inspirere til lysten til at tage egenansvaret for dette indre liv.

MEN hvordan lytter man til en historie der ikke bliver fortalt med ord, ligesom den ydre lidelseshistorie?

Det er her mindfulness kommer ind. Når terapeuten er "i mindfulness" imens hun lytter til det andet menneske, så åbnes en dyb lytning i terapeuten, som går langt ud over det der kan høres igennem ørerne. Der åbnes kort sagt for intuition og et fælles læringsfelt hvor alt det som er bagom sproget bliver en ligeså vigtig faktor som det der snakkes om.

Det er her vi kan hjælpe andre med at få hevet roden op til de virkelige årsager til stress. Men det betyder også en ny slags relation end den klassiske terapeut/klient. Når terapeuten selv bruger mindfulness til dyb lytning, så betyder det også at hun må give slip på alt det som hendes egen hjerne og indre verden forsøger at lægge imellem hende og klienten...

Væk med tanker om "jeg ved hvad du fejler", "jeg ved hvad løsningen er", "jeg kan hjælpe dig", "jeg er dygtig" osv. Alt dette tankegods skal terapeuten kunne give slip på. Problemet for de fleste er blot, at de også skal give slip på hele den base af tryghed og forudsigelighed, som deres uddannelser og erfaring har givet dem - men i denne kontekst er det også alt det gods som forhindrer dem i at "stå der selv" og lytte, lytte, lytte...

Mere direkte sagt, så skal egoet sættes udenfor rummet, ellers er den dybe lytning umulig. I arbejdet med at give slip på egoets eller jegets dominans, ser man sig selv meget tydeligt i spejlet. Lige her i dette arbejde bliver terapien til et dybt indre arbejde også for terapeuten...

Til dig læser:

Hvis du gerne vil arbejde med dine indre historier så prøv at stille dig selv  spørgsmålene nedenfor. Hvis der er for mange "nej", så begynd at dyrke meditation og yin yoga, gå ture i skoven med dem du har kærest, skær ned på arbejdet og vær mere sammen med dine børn eller børnebørn, begynd at øve dig i at være i kontakt med din krop imens du lytter til din familie, dine kolleger, medarbejdere, manden i netto og MÆRK hvem de er og hvad de siger. Kort sagt begynd at mærke livet igennem kroppen og ikke kun igennem hovedet.

- Er jeg i kontakt med min krop og min indre verden?

- Har jeg et nuanceret og bredt ordforråd for mine følelser?

- Tør jeg være mig selv, uden angsten for konsekvensen ved at være mig selv?

- Nyder jeg livet og kontakten i relationer i livets små øjeblikke?

- Sætter jeg mit eget ego (lidt) til side når jeg lytter til andre?

- Har jeg åbne sår indeni, som har brug for healing?