Indsigter fra mindfulness terapien. Del 1: Ubevidst stress

Stress er dit systems talerør. De symptomer du oplever er kroppens, følelsernes og tankernes sprog som fortæller dig, at der er noget du skal tage dig af. Grundlæggende fortæller dit system dig at du er utryg.

Historien de fortæller, kan enten være bevidst eller ubevidst for dig. Flere læger jeg har talt med siger, at 3 ud af 4 patienter hos dem har ubevidst stress. De kommer til lægen med forhøjet blodtryk, forstyrret nattesøvn, fordøjelsesproblemer og mange andre symptomer - men de ved ikke at symptomerne skyldes skjult stress

Det betyder at den ubevidste stress har været i personen i et stykke tid før lægen hjælper personen med at blive bevidst om sit stress.

Hos mig i mindfulness terapien er det 4 ud af 4 som har gået i lang tid med en ubevidst stress tilstand. Men først når noget bliver bevidst kan vi gøre noget ved det...

Hvis vi griber det rigtigt an, er det altid en positiv og lærerig proces at få ryddet op i sit stress. Selvom den også er svær fordi man skal se sig selv grundigt i spejlet og være villig til selv at tage ansvar for sin indre stress.

Processen er ligesom et åbent sår der skal renses før det kan heale. Når personen først har set stressen, forstået hvor den kommer fra og hvordan man tager ansvar for den, så er min erfaring at der er meget få tilbage fald. Dvs. såret springer ikke op igen når først det er healet rigtigt.

Hvad er så løsningen på at vende det ubevidste stress til stress som vi kan gøre noget ved???

Det er så enkelt at ingen ser det. Selvom vi alle har muligheden, er det meget få mennesker som gør det.

Svaret er kropskontakt!!!

At være til stede med sin krop i nuet og bevidst om hvad den fortæller dig!!!

De fleste dansker lever i stigende grad deres liv i hjernen. De afskærer kontakten til sig selv fra halsen og ned. Men i hjernen bor tankerne og i kroppen bor følelserne og de kropslige fornemmelser. I kroppen bor hele det apparat som fortæller hvordan vi har det og om vi er trygge eller utrygge.

Der bliver altid fortalt to historier i os mennesker. Den ene er hjernens historie om viljestyrke, mål, effektivitet, robusthed, kort sagt alt det som kan kaldes den maskuline energi. Den anden historie er historien om sårbarhed, følelser, rummelighed, lytning, omsorg, kort sagt alt det som er den moderlige eller feminine historie.

Vi har brug for begge historier og derfor er en balance imellem det sårbage og det robuste en forudsætning for trivsel. Vi skal lytte til den modelige, sårbare historie for at kunne mærke stress og vi skal bruge den maskuline handlingsorienterede energi til at gøre noget ved vores stress.

Alle som kommer hos mig med stress kommer fordi de ikke lytter til sårbarheden i dem selv, men kun til den robuste maskuline historie - sådan er det med både mænd og kvinder... Mange kvinder har endda maskuline håndtryk og deres gang er lige så stiv og træagtig som mændenes.

Når du begynder at kunne mærke din krop og den visdom som er der, så kan du mærke stressen opstå, selv i sin spæde start og så kan du gøre noget ved den - lang tid før den bliver et problem.

For nogle er det en glædelig opvågnen til endelig at blive herre over stres i stedet for at være slave af stress. For andre er kropskontakten en smertelig opvågnen til mange år rovdrift på både krop og sind. men uanset, så skal vi først kunne se problemet før vi kan gøre noget ved det og kropskontakt er et meget klart og ærligt spejl.

Et godt sted at starte er at gå ture i naturen, et andet er at begynde til yoga, et tredje er at lære hvordan man mediterer. Der findes mange lydfiler og apps man kan downloade med guidede meditationer. På min hjemmeside chrisnorre.dk er der nogle du kan bruge gratis. 

Men det bedste sted at starte er at se på dine børn. De har altid kropskontakt:

- Hvis de er helt små så se på deres vejrtrækning, den er altid i maven, afslappet og rolig (hvor er dit?).

- Hvis de er lidt ældre, så se på hvordan de komme ud med deres følelser. De er altid umiddelbare, de centrifugere dem altid ud, holder intet tilbage (hvad gør du?).

- Hvis du har teenagere så glæd dig over alle de skæld ud du får, de er et udtryk for at teenageren er ved at lære om selvstændighed og har brug for at få dig ud af deres system, så de dermed udsletter al pleasing (hvad gør du?)

Kropskontakt, kropskontakt, kropskontakt...